Blumensaadt & Ingemand - Vores Slægt

Notater


Træ:  

Match 1 til 50 fra 5,111

      1 2 3 4 5 ... 103» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1
Arbejdsliv
I mellemkrigstiden Efter at Astrid blev færdig med hendes realeksamen i 1917, blev hun det man kaldte "pige i huset". Først var hun ved et familiemedlem, i 1918 blev hun husholdningselev på Rungstedlund og senere fik Astrid i stedet for en plads i København. Astrid var glad for at være i København, men da hun var enebarn ville hendes forældre gerne have hende hjem og Astrid sagde ja til at arbejde i hendes kusines lille konfektfabrik. 
Blumensaadt, Astrid (I2006)
 
2
ET LANGT LIV:
100-årig husker angsten fra sin tid som kz-lejrfange under krigen
Rædslen ligger gemt bag øjnene: Sorte Gestapo-biler. Trampende støvler. Pigtrådshegn.
56 år er gået. Anden Verdenskrigs sidste sirene har lydt. Men angstens sirene i Astrid Blumensaadts ører dør aldrig helt ud. Den spinkle dame, der fylder 100 år i morgen, var i koncentrationslejr i halvandet år.
- Selvfølgelig var vi bange. Men det gjaldt om at beherske vores angst, så den ikke slog os helt ud, siger hun.
Det var Astrid Blumensaadts modstandsarbejde, der fældede hende. Det tyske politi, Gestapo, troppede op den sidste dag i november. Det var i året 1943.
- Min lille datter lå i sin kurv. Hun så sød ud med sine lange mørke øjenvipper. Men så sagde Gestapo: Kom, så går vi, fortæller Astrid Blumensaadt, der udover dattteren, Ingelise, også måtte efterlade sin 14-årige søn, Pelle.

I kz-lejren Ravensbrück ved Berlin ventede slavearbejde fra tidlig morgen til sen aften for Siemens' fabrikker. Astrid Blumensaadt og hendes kz-kammerater skulle fremstille elektromotorer til tyskernes ubåde.

Spor i hukommelsen
At se børnene og kvinderne bukke under i den kolde og trange kz-lejr har trukket dybe spor i Astrid Blumensaadts 100-årige hukommelse. Flere gange under interviewet bliver øjnene mørke og stemme høj:
- 92.000 døde i de år. 92.000, gentager hun.
Hendes egne børn blev anbragt dels på et børnehjem og dels hos noget familie, mens deres mor var væk. Faderen kunne de ikke være hos, da han var sabortør.
Gennem breve med sin mor fik hun vished om, at børnene var i sikkerhed.
- Vi måtte skrive og modtage ét brev om måneden, så på den måde fik jeg at vide, at børnene havde det godt, fortæller Astrid Blumensaadt, der blev genforenet med sine børn, da det svenske Røde Kors hentede danske og norske kz-fanger i 1945.

Tegningerne er beviser
Med stjålne papirsstykker og blyantsstumper tegnede Astrid Blumensaadt i smug sin hverdag som slave. Værker, der i dag hænger på Frihedsmuseet i København og Ravensbrück Museet.
- Jeg tegnede for at have beviser for, hvad jeg havde oplevet, siger Astrid Blumensaadt.
Motiver var der nok af: medfangerne, sovebarakkerne, slavararbejdet. Blyantsstkitser fra en tid med smerte og afsavn.

Da krigen var slut, tog Astrid Blumensaadt en tre-årig uddannelse i tegning og maling. Hun gengav de oplevelser, som de mørke stunder i hendes køje ikke havde tilladt hende at få ned på papir.
- Det nytter ikke, at det ligger hos familien. Skal tingene frem, skal de på museum, siger Astrid Blumensaadt, der trods sine høje alder bor alene i sin lejlighed i Carlsgade.
Synet er svækkket og hørelsen ikke helt så god længere, men kroppen er stadig rørig. Så rørig, at den lille vævre dame kommer pilende fra stuen og ud i entreen, da vi har sagt farvel.
- Husk lige én ting: Man bliver aldrig den samme igen.
 
Blumensaadt, Astrid (I2006)
 
3
Gottlieb Ernst Clausen Gad (25. september 1830 i København - 21. juni 1906) var en dansk forlægger og boghandler, grundlægger af Gads boghandel og Gads Forlag.
Gad var søn af biskop Peter Christian Stenersen Gad og Sophie Georgia f. Clausen. Den unge G.E.C. Gad kom i lære hos Gyldendal 1845 og fik her, under Jacob Deichmann og Frederik Vilhelm Hegel, en grundig uddannelse i alle facetter af boghandelsfaget. I 1855 oprettede han en sortimentsboghandel i Vimmelskaftet og blev året efter forretningsfører i Forlagsbureauet, hvis ledende skikkelse han var, indtil han fuldstændigt overtog det 1893.
Gad fik en god tilknytning til Københavns Universitet og fik i 1882 værdigheden som universitetsboghandler. Han havde en betydelig rolle i udgivelsen af Nordisk Konversationsleksikon og ikke mindst J.P. Traps kendte serie af topografiske håndbøger. Hans forlags særlige felter varteologi, jura og historie og lærebøger og faglitteratur i al almindelighed.
Han nød stor anseelse blandt sine kolleger og var 1897-1902 formand for Den danske Boghandlerforening, som han også blev æresmedlem af. Han var Ridder af Dannebrog.[1]
Han fik i 1897 arkitekten Vilhelm Klein til at tegne firmaets nye domicil i Vimmelskaftet. Huset rummer stadig boghandler- og forlagsvirksomheden.
25. juli 1862 ægtede han Dorthea Marie Tønsberg (f. 16. juni 1840 d. 24. juli 1889), datter af forlagsboghandler, senere generalkonsul, Christian Tønsberg i Christiania (Oslo) og Maren Dorothea f. Bødtker. Sønnerne Oscar Gad (1869-1920) og Frederik Gad (1871-1956) videreførte faderens virksomhed.
G.E.C. Gad er begravet på Assistens Kirkegård. 
Gad, Gottlieb Ernst Clausen (I10149)
 
4
Henrik Georg Clausen (12. marts 1759 - 25. februar 1840) var præst.
H.G. Clausen var søn af sognepræst i Karlum i Tønder Amt Claus Henrik Clausen og Christine født Boldich, datter af præsten P.C. Boldich i Bevtoft, er født i Karlum 12. marts 1759. Faren døde 1772 i Vilstrup i Haderslev Amt, hvortil han var bleven forflyttet; en slægtning, konsistorialråd H.P. Glud i Glud og Hjarnø, der var en velhavende mand, tog sig af den 13årige dreng, der blev sat i Horsens Skole, hvor han kom i huset hos rektor Johan Henrik Tauber; det er utvivlsomt, at Clausen her har fået, formodentlig den første, påvirkning i den retning, som han siden skulle blive den ypperste repræsentant for her i landet. – Han blev student 1777, og 1784 tog han teologisk embedseksamen, hvorefter han i 5 år var huslærer på Juellinge hos kammerherre Juel-Vind-Frijs. I denne tid blev han forlovet med en datter af provst H.C.N. Schiern i Halsted, Sophie Magdalene (f. 1769 d. 1817), hvem han ægtede 1789 efter at være kaldet til residerende kapellan for Maribo og Hillested menigheder. Her stod han i berøring med flere mænd af samme åndelige retning som han selv, således rektor J. Boye i Nakskov, den senere biskop P.O. Boisen og A.K. Holm, der siden som Holmens præst skulle blive hans kollega. 
Clausen, Henrik Georg (I10142)
 
5
Jens Gudmand Cornelius Gudmandsen byggede i 1886, da han skulle giftes, huset Hovedgaden 94, med tilhørende bygninger, som i dag er Hotelbakken l . I denne bygning etableres fiskeforretningen, som senere fik navnet Westa En gang havde navnepladen, sort med hvid skrift, prydet et svensk barkskib, lastet med kul, der under en storm strandede øst for lejet den 30. november 1913. Yderligere om forliset se under Oluf Jørgen Gudmandsen. Pladsen foran østgavlen afhuset var i mange år samlingssted for fiskelejets mandlige beboere. Gamle Gudmandsen gik altid i ulden Rundbrænder - sweater, sort vest og et par sorte Holmens bukser, selv på varme sommerdage. I 1938 blev huset skødet til den yngste søn brøndboer Gudmand Gudmandsen, der efterlod det til datteren Inger Gudmandsen. I følge skøde af den 28. januar, læst 7. februar 1911 købte fiskehandler Gudmand Comelius Jensen matr. 38 F, Bagerstræde 1 for kr. 325 af Niels Ingeman Hansen. Der opførte han en træbygning, som fungerede som redningsstation til beredskab ved strandinger og lignende. Fiskeforretningen ,,Undertegnede anbefaler sig med levering af levende fisk, rødspætter, hummer, sletvar, pigvar. Alt til dagens billigste pris. Udbringes overalt i byerne. Fiskehandler Gudmand Jensen. Telefon Tisvilde nr. 23“. Hvornår tanken om en jernbane til Tisvilde første gang dukkede op, er uklart, men den kom i hvert fald til udtryk på selve åbningsdagen for Kagerup - Helsinge Banen den 16. juni 1897. Ved festmiddagen sarnme aften på Helsinge Kro udtalte murermester Kielberg, Hillerød, som i 1894-1895 havde opført Tisvilde Badehotel, at ,,den nye bane kun havde een fejl, den var ikke lang nok, den skulle gå til Tisvilde, til vandet“. Selvom den nye forlænngelse til Helsinge lettede rejsen til Tisvilde en del, var adgangen dertil stadig besværlig og dyr. Tisvilde var blevet opdaget og strømmen af turister og landliggere tog til år efter år og tanken om banens forlængelse fik ny næring. Planeme haar åbenbart været drøftet mand og mand imellem, men det var navnlig 3 mænd, tømrermester Eriksen-Noer, malermester L.R Jørgensen og fiskeeksportør Gudmand Gudmandsen, alle fra Tisvildeleje, som fra første færd tog sagen op. Der var de følgende år mange forslag om en eventuel linieføring til Tisvildeleje. Den 12. februar 1907 afholdtes der hos fiskeeksportør Gudmandsen en sammenkomst, hvortil 30 af de nærmest boende gav møde. Her redegjorde Eriksen-Noer for nye muligheder for banens fororlængelse og det blev enstemmigt vedtaget at indgive andragende til Rigsdagen til støtte for projektet og også at gøre Landliggeme interesserede i dette. Dagen efter rejste Eriksen-Noer og Gudmand Gudrnandsen til København, hvor de i de følgendde dage besøgte 20 af egnens villaejere, som alle sluttede sig til andragenet. Der skulle dog gøres et stort arbejde, møder om tilvejebringelse af kapital og meget andet skulle gennemføres før man den 18. august 1924 kunne åbne banens forlængelse fra Helsinge til Tisvildeleje.

Fra Vejby-Tibirke Årbog 1994.
I bakkehældet nede under de grønne skrænter, trukket ind i skyggen under det vilde kirsebærtræ ved døren, sidder den 83-årige fisker Gudmand Cornelius Gudmandsen, kroget af årenes vægt, men ellers ukuet - fra dunkelheden følger hans blik opmærksomt alt, hvad der foregår på hovedgaden, følger den brogede, spraglede strøm af Lejets badegæster, nye tider og nye mennseker, men også mange gamle kendinge imellem - og goddag, Gudmandsen! Råber de i forbifarten til den gamle stille mand i træets skygge, han, som på én gang er tyst tilbagetrukkket og dog nærværende, Tisvildes fortid. Ved Gudmandsens hus standsede og rastede i mange år den støvede dagvogn fra Helsinge - inden tilbagekørslen om aftenen.Jeg var den første, der byggede heher i 1886" siger Gudmandsen. "Der lå kun tolv gamle huse, og fiskerne havde fælles jord. Far var dog den eneste her, som havde et par køer og heste. Allerede den første sommer fik jeg lejet ud - det var til et par lærerinder fra Hillerød, de gav 35 kroner for hele ferien. Tre år senere, i 1889, byggede de hotellet, så kom københavnerne, med kunstmalerne i spidsen, og det var dem malerne, der gav oprør i det hele, men herlige mennesker var de; de boede - som f.eks Locher - hos fiskernene, og spiste sammen med dem". Vi spørger, hvordan det går med fiskeriet i år, men Gudmandsen indlader sig ikke på almindeligheder, hans primitive sanser er aktuelt indstillet; han svarer med en karakteristik af selve dagen og nuet - det er barsk vejr, og søen står på, så det er skralt nok med fiskeriet i dag. i øvrigt kan Lejets fiskere landtfra selv tilfredsstille behovet i højsæsonen - denmeste fisk får Tisvilde fra Korsør og Kerteminde....
Gudmandsen har ikke skiftet stilling, mens vi har talt sammen, han hviler forankret i sig selv, et sindsbillede på alderdommens ro, selve ur Tisvilde, i skyggen af det vilde kirsebærtræ.... 
Gudmandsen, Gudmand Cornelius (I327)
 
6
Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (14. april 1822 - 25. marts 1907) var en dansk arkivar.
BLicher Grundtvig var ældste søn af N.F.S. Grundtvig. Han blev født i Præstø, blev student 1842, teologisk kandidat 1848. Efter endt eksamen gik han frivillig med i Treårskrigen, blev samme år sekondløjtnant og 1849 premierløjtnant (udtrådt 1863 af militærtjenesten med titel af kaptajn). 1850 blev han Ridder af Dannebrog. Efter krigen dyrkede han historiske studier, navnlig Danmarks historie i det16. århundrede.
1860 ansattes Grundtvig ved Indenrigsministeriets arkiv for at iværksætte dets omordning, og året efter beskikkedes han til fuldmægtig i det da oprettede Kongerigets Arkiv, hvilket faktisk og fra 1865 også formelt var det samme som chef for dettes 2. afdeling (Rentekammerafdelingen). Virkelig kontorchef for hele arkivet blev han dog først 1874.
Den omfattende opgave, som påhvilede Grundtvig, blev iværksat med stor kraft og udholdenhed i løbet af 7 år. Han havde også et åbent øje for nødvendigheden af statsarkivernes sammenknytning og fremkaldte en undersøgelse af statens embedsarkiver.
Grundtvig har udgivet Bidrag til Grevefejdens Historie, der optager et helt bind af Danske Magazin (1871), og Meddelelser fra Rentekammerarkivet (5 hæfter, 1872-79); af andre arbejder kan nævnes en biografi af Beringskjold[1].
På grund af den omordning af arkivvæsenet, der foregik 1882 ved Caspar Frederik Wegeners afgang som Gehejmearkivar, tog Grundtvig sin afsked 1884.
Grundtvig blev 1876 optaget i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og var 1873-88 medlem af bestyrelsen for den Danske Historiske Forening.
Grundtvig var 1858-61 medlem af Folketinget for Sorø Amts 4. kreds og 1864-66 for Frederiksborg Amts 2. kreds.
1855 blev han gift med Oline Vilhelmine Christiane Stenersen, datter af professor theol. Stener Joh. Stenersen i Christiania. 
Grundtvig, Johan Diderik Nikolai Blicher (I9514)
 
7
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008

Matr.nr. 18 †
Matrikel
1689 21 og 1689 20 (del af)
1756 20
1806 18
1971 Henlagt til 1806 75
Ejere
1689 20: Claus Kragetoft, skomager. – 21: Mathias Hansen, skrædder
1756 Høker Mathias Jørgensens enke
1806 Lars Ramleys enke
Matrikulære husnumre
1689 Springgade 20 og 21
1756 Springgade 20
1806 Springgade 18
Husnumre
1859 Springgade 21
1881 Pilestræde 71 
Dybe, Cecille Marie (I7579)
 
8
Lars Hansen nævnes ved giftemâlet 1874 til 1880 som fisker og husmand i Store Karlsminde i Torup Sogn og i 1883 som husmand i Lille Kregme i Kregme Sogn. Han flyttede tilbage til Torup Sogn. I år 1865 flyttede Lars Hansen til Liseleje og i 1866 flyttede han fra Ramløse Sogn tilbage til sin far i Tisvildeleje og i 1867 flyttede han til Melby Sogn. Lars Hansen er flyttet til Hundested efter 1883.

Samtlige personer i husstanden Frederiksborg, Strø, Torup, Hundested, et Hus, 4 F. 1, FT-1890, C4573
Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:

Julius Lavrits Olsen29 GiftHusfaderArbejdsmand ved LandbrugEsbonderup Sogn
Karoline Elisabet Brodersen28 GiftHusmoder Vassingerød Sogn
Ole Olsen22 UgiftLogerende Lyngby
Niels Nielsen73 GiftHusfaderFiskerHorup Sogn
Magrethe Hansen74 GiftHusmoder Melby Sogn
Lars Hansen40 GiftHusfaderFiskerVejby Sogn
Dorthea Petra Hansen33 GiftHusmoder Torup Sogn
Lars Peder Hansen11 UgiftBarn Torup Sogn
Kornelius Ingemann Hansen9 UgiftBarn Torup Sogn
Hans Niels Hansen6 UgiftBarn Kregme Sogn 
Hansen, Lars (I14)
 
9
Opvækst I starten af det 20. århundrede

Astrid Blumensaadt blev født i 1901 og voksede op i tiden før og under første verdenskrig. Indtil 1909 boede familien i købstaden Rudkøbing på Langeland. Hvor Astrid nåede at gå det første år i skole. Hun oplevede at den første bil og den førse biograf kom til Langeland, og beskrev i sine erindringer hvor spændende det var.Da Astrid var omkring 8 år, flyttede hun med sin mor og far til Odense, hvor de boede på Pjentedamsgade i centrum af byen. Astrid startede på Marie Jørgensens Skole, hvor størstedelen af eleverne
kom fra den bedrestillede del af middelklassen.Ved siden af skolen brugte Astrid sin fritid på at lege med veninderne, der boede i opgangen og rundt i byen. Astrids far kom fra en rig familie, men selv var de ikke en del af overklassen. Astrid beskrev ikke at hun skulle arbejde ved siden afs kolen, men berettede at hendes mor var nødt til at arbejde og at de til tider havde svært ved at få pengene til at række. Hendes far Axels forretning på Langeland kunne ikke køre rundt og derfor flyttede de til Odense, hvor faren fik job som inkassator.

Astrid blev konfirmeret i tiden under første verdenskrig, og beskrev selv, hvordan mændene til festen, talte om krigen. Astrids far blev under første verdenskrig medlem af Odense Frivillige Bevogtningskorsp, men skulle først i aktion, hvis krign kom til Danmark, som den aldrig gjorde. Da krigen sluttede i 1918, var Astrid lige blevet færdig med sin realeksamen og var begyndt at arbejde som "ung pige i huset".

I Odense i begyndelsen af 1900-tallet var der omkring 40.000 indbyggere. Erhvervslivet var i gang med en moderniseringsproces og byens industri voksede. Odense var blevet en havneby og eksporterede forskellige varer, blandet andet til England.Byen var dog stadig fattig i forhold til i dag, men på flere fronter var byen i gang med at udvikle sig. Indbyggertallet var i perioden stigende og i 1914 var der omkring 45.000 indbyggere i Odense by. Dette skete både fordi at blandt andet mange sygdomme med høj børnedødelighed var på retur. Men også fordi at byen blev større, da man indlemmede flere af de omkringliggende områder. Desuden fandt urbaniseringen sted i denne periode, hvilket betød at store dele af befolkningen flyttede fra landet og ind til byen. Odense udviklede sig også på andre områder. Der begyndte at være biler i byen, ikke mange, men antallet stegløbende. I 1910 var der indregistreret 39 biler i Odense Amt og frem til 1914 femdobledes antallet. Ved kommunalvalget i 1906 skete det for første gang i Odense, at Socialdemokraterne og Det Radikale Venstrehavde flertal i byrådet. I Odense havde det ellers tidligere været de konservative, der havde haft flertallet. I 1909 var perioden dog slut og Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mistede deres flertal.
I 1908 havde kvinderne fået ret til at stemme og stille op til kommunalvalgene. I Odense blev de første kvinder valgt til byrådet i 1909. Lærerinde, Kathrine Jensen fra Socialdemokratiet og Sophie Jørgensen fra de konservative.
I tiden inden og under første verdenskrig led man i Odense af boligmangel. Fra kommunens side oprettede man
boliger, der kun var for folk uden et sted at bo, men det var slet ikke nok og boligmanglen fortsatte i mange år. Inden første verdenskrig havde der desuden været opsving i nybyggerriget, men det bremsede krigen, da omkostningerne blev for store. I starten af krigen var mange bange for at Danmark skulle blive inddraget, men den frygt gik hurtigt over. De største problemer som krigen skabte i Odense, men også i resten af Danmark var, at man havde problemer med at få forsyninger og varer frem og, at priserne på disse steg.
Danmark var i begyndelsen af denne periode stadig et landbrugsland. Men flere og flere flyttede i løbet af disse år fra landet og ind til byen. I alt i Danmark var der lidt under 2,5 millioner mennesker i begyndelsen af 1900-tallet og ligem i Odense steg indbyggertallet også i resten af landet. København voksede sig større og i den første del af 1900-tallet boede næsten en femtedel af landets befolkning i hovedstaden. Befolknings-tallet steg yderligere med 160.000 mennesker, da Sønderjylland blev genforenet med resten af Danmark i 1920.
Kort inden århundredeskiftet omlagde det danske landbrug dets produktion. I stedet for at satse på salg af korn, begyndte man at producere smør, æg og bacon. Denne omlægning betød øget velstand i landbruget, men ikke for alle, da landbrugssamfudet var præget af stor social adskillelse. Nogle af de lidt bedrestillet landarbejdere kunne dog få del i velstanden ved at melde sig ind i andelsforeningerne.

I byen var der også stadig stor fattigdom, men den økonomiske højkonjunktur og fagforeningernes arbejde
havde gjort at lønnen for arbejderne var steget. Lønnen var dog stadig forskellig for kvinder og mænd selvom
kvinderne nu udgjorde en fjerdedel af arbejderne i industrien. Kvinderne fik stemmeret i 1915 og ved valget i
1918 blev fire kvinder valgt ind i Folketinget og fem i Landstinget. Et andet område hvor der var ulighed, var på skoleområdet. Ud over den offentlige gratis folkeskole var der også kommet private skoler, hvor forældrene betalte for deres børnns undervisning. Børnene der gik på private skole fik oftest flere undervisningstimer og bedre undervisning. I Danmark var der i perioden 7 års undervisningspligt og i 1899 var det blevet bestemt at klassekvotienten skulle sænkes til 37 på landet og 35 elever pr. klasse i byerne. Desuden var det normalt for børn, der ikke kom fra velhavende familier, at de skulle arbejde ved siden af skolen. I starten af 1900-tallet var dansk politik domineret af fire partier, det var Venstre, Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Højre, som kom til at hedde det Konservative Folkeparti. Til hver politisk overbevisning tilhørte forskellige aviser. Hvis man f.eks. stemte konservativt holdt man typisk en avis der skrev ud fra de samme holdninger. På Fyn kunne det være "Fyens Stiftstidende". På samme måde ville man typisk læse avisen "Fyns Socialdemokrat", hvis man stemte socialdemokratisk.

I 1914 brød første verdenskrig ud mellem på den ene side Storbritannien, Frankrig, Rusland og deres allierede, mod på den anden side Tyskland og Østrig-Ungarn. Danmark forholdt sig neutral hele krigen igennem og kunne fortsætte med at handled landene på begge sider af konflikten. Samtidig med skulle Danmark sørge for at ingen af landene fik lyst til at besætte Danmark. Et eksempel på dette var at Tyskland gerne ville lægge miner i Østersøen. Hvis Danmark gav lov kunne englænderne tro at Danmark var tyskvenlige, og derved have grund til at angribe Danmark. Samtidig hvis Danmark sagde nej, ville tyskerne tro at Danmark holdt med England, og det ville dem grund til at angribe. Det var derfor vigtigt for Danmark ikke at provokere hverken England eller Tyskland. Selvom Danmark forblev neutral under hele krigen, deltog soldater fra Sønderjylland, da Danmark havde mistet en stor del af Sønderjylland efter krigen i 1864, så grænsen til Tyskland nu gik helt op til Kongeåen. I Danmark var der varemangel og for første gang blev der udstedt rationeringsmærker. Første verdenskrig sluttede i 1918 med Tyskland som taber. Fredsaftalen Versailles blev indgået, der blandt andet betød at Tyskland skulle betale krigsskadeserstatning og afstå forskellige landområder.
 
Blumensaadt, Astrid (I2006)
 
10
Peter Christian Stenersen Gad blev født den 27. april 1797 i Pedersker hvor faderen, Elieser Gad, var sognepræst. Moderen var Søster Christiane (Bruun) Stenersen. Året efter Peter Christian blev født, blev faderen sognepræst i Rø, hvor præstegården nedbrændte efter lynnedslag den 23. august 1800. Peter Christian Stenersen Gad blev student fra Frederiksborg lærde skole i 1813. I 1817 blev han cand. teol. og i 1821 adjunkt ved sin gamle skole. 1825 residerende kapellan ved Frue kirke i Ålborg og sognepræst i S. Tranders. 1828, 2.residerende kapellan ved Vor Frue kirke i København, og 1831 residerende kapellan ved Trinitatis kirke. I 1822 var Gad blevet gift med Sophie Georgia Clausen, datter af den senere stiftsprovst H. G. Clausen. Gad var meget påvirket af både sin svigerfar og sin svoger professor H. N. Clausen, og var som dem kritisk over for kirkeritualet. Gad forandrede således formuleringen for præstens ønske for kommunikanterne efter altergangen i reformert retning, hvilket han i 1831 fik en alvorlig irettesættelse for af biskop Müller. Sagen affødte en heftig strid med J.C. Lindberg. I det hele taget var Gad en skarp modstander af den grundtvigske retning.
Politisk og kulturelt var Gad en særdeles aktiv mand. Han var medlem af Komiteen for Københavns forskønnelse og af bestyrelsen for Samfundet til den danske litteraturs fremme. Politisk tilhørte han det liberale parti, og han talte ofte i Selskabbet for trykkefrihedens rette brug hvis formand han var i tre år. Stor betydning fik Gad for Københavns skolevæsen, som han engagerede sig meget i. I 1844 blev mange af hans reformforslag på skoleområdet gennemført, hvilket fik stor betydning for eftertiden.

1840 fik han den teologiske doktorgrad på en afhandling om Luthers opfattelse af liturgien. I 1845 blev han biskop over Lolland-Falsters stift, hvilket vakte stor opsigt og gav ham tilnavnet ”Badutspringeren”, fordi han sprang fra at være kapellan til at være biskop. I 1848 blev han forflyttet til bispeembedet i Odense. Som biskop havde han det vanskeligt med de grundtvigske præster og blev kort før sin død indblandet i en sag mod præsterne V. Birkedal og K.F. Viborg. Gad var ikke nogen dybtgående ånd, men handlekraftig, praktisk og en dygtig administrator. Han døde den 12. oktober 1851, kun 54 år gammel, og blev begravet i Odense. En af hans sønner Gottlieb Ernst Clausen Gad grundlagde G.E.C. Gads boghandel. Et barnebarn blev senere kapellan i Trinitatis kirke. 
Gad, Peter Christian Stenersen (I9334)
 
11
Source: Gallup Genealogy 2009 Volume 1 for John Gallop birth date, birth place, death date.

John GALLUP - b. about 1590 in Bridport, Dorset, England; d. Jan. 11, 1649/50, Boston, Suffolk Co., MA. John's parentage has not been determined. He was admitted to the Boston church on Jan. 5, 1633/4, and became freeman Apr. 1, 1634 as third i in a group of six Dorchester men, but there is no evidence he lived there. His will, dated Dec. 20, 1649 and proved Feb. 9, 1649/50, and the inventory taken Feb. 26, 1649/50 includes properties indicating his occupation of fisherman and marinerer. His real estate included "The Island, Called by ye name of Gallupe's Island, Containeinge about 16 acres." Capt. GALLOP piloted arriving ships into Boston Harbor, and in the coastal trade between CT and ME. Married Jan. 19, 1617/8, St. Mary's Church, Bridport, Dorset, England.

Christobel BRUSHETT - b. 1592, Dorset, England; d. Sep. 27, 1655; Boston, Suffolk Co., MA. She did not arrive in America with her husband, possibly deciding to delay the journey due to either the young age or soon arrival of her son John, the Younger. It may have taken the encouragement of Rev. John WHITE to have her make the crossing with her four surviving children. Gov. John WINTHROP had written to Rev. WHITE on Jul. 4, 1632: "I have much difficulty to keep John Galloppe here by reason his wife will not come. I marvel at the woman's weakness that she will live miserably with her children there, when she might live comfortably here with her husband. I pray persuade and further her coming by all means: if she will come let her have the remainder of his wages, if not, let it be bestowed to bring over his children, for so he desires: it would be above £40 loss to him to come for her." Christobel was admitted to the Boston Church Jun. 22, 1634. Her will, dated Jul. 24, 1655 and proved Oct. 31, 1655, names her three sons and daughter Joane Joy. The name of her father is uncertain, since it has been given as both Edmund and John.

Children of John and Christobel Gallup

1. Joan - bap. Sep. 20, 1618, Bridport, Dorset, England; d. Mar. 20, 1690/1, Hingham, Plymouth Co., MA. She was married in Mar. 1636/7 in Dorset, England to Thomas JOY (b. 1611; d. Oct. 21, 1678, Hingham, Plymouth Co., MA). Thomas was a carpenter and millwright. Children of Joan and Thomas JOY: Samuel married Ann PITTS (daughter of Edmond and Ann PITTS); John married Mercy; Thomas; Ens. Joseph married Margaret PRINCE; Ephraim married Susanna SPENCER; Benjamin; Elizabeth married Nathaniel BEAL; Ruth married first John CURTIS, and second John LOW; and Sarah married Hicks DUNNING.

2. John - bap. Jan. 25, 1620/1, Bridport, Dorset, England; d. Dec. 19, 1675, Narragansett Swamp Fight, RI.

3. William - bap. Aug. 4, 1622, Bridport, Dorset, England; died young.

4. Francis - bap. Jul. 27, 1625, Bridport, Dorset, England; bur. there Nov. 18, 1625.

5. Samuel - b. about 1627; bap. Aug. 16, 1629, Bridport, Dorset, England; d. 1667; Boston, Suffolk Co., MA. He was married on Jan. 20, 1650/1 in Boston, Suffolk Co., MA to Mary PHILLIPS. Children of Samuel and Mary GALLUP: Mary; Hannah; Samuel; Mehitable; William; and Abigail.

6. Nathaniel - b. about 1629; bap. Aug. 16, 1629, Bridport, Dorset, England; d. 1669. He was married on Jun. 11, 1652 in Boston, Suffolk Co., MA to Margaret EVELETH (d. Aug. 11, 1698, Boston, Suffolk Co., MA), daughter of Sylvester EVELETH. Children of Nathaniel and Margeret GALLUP: Susannah married John BUTLER; Nathaniel; Joseph married first Hannah, and second Elizabeth DWIGHT; Benjamin married Hannah SHARP; Mary.

7. John - bap. Jul. 11, 1630, Bridport, Dorset, England; d. young.

--------------------

John Gallop came to Boston in 1630. He lived a fascinating life, and holds an important place in American history. This account is taken from the Gallup Family Genealogy book (reprinted in 1987), and I thought I would share this with you.

Descendants of John Gallop include President Bush, Senator Kerry, George Gallup (founder of the Gallup Poll), Emily Dickinson, and over twenty veterans of the Revolutionary War. John Gallop and Coralynn Flick are separated by thirteen generations.

For more information, visit:

Gallup Family History

Virtual American Biographies

John Gallup Biography (son of Captain John Gallop)

John Winthrop Society

The Mary and John Clearing House

--------
Great blog on Captain John Gallop with good sources:

http://flickfamilytree.blogspot.com/2008/01/john-gallop-thirteen-generations-back.html

John Gallop, son of John and Mary (Crabbe) Gollop, b. Ca. 1590 England (of Mosterne); d. Jan 11 1650 Boston, Mass.; m. Jan 19 1617 St. Mary’s, Bridport, Dorsetshire, England to Christobel Brushett who d. Sep 27 1655 Boston, Mass.

John Gallop set sail for Boston on Mar 20 1630 on the Mary and John, captained by Thomas Chubb. The reason for his departure is speculation; conceivably he may have wished to explore the possibilities of settling in New England; perhaps he may have desired to consider the prospects of, engaging in transporting immigrants to the New World.

“Seventy-one days later, on May 30 1630, Capt. Chubb nosed the Mary and John into the cove behind Nantasket Beach and dropped anchor off where the village of Hull stands; in violation of his contract to land his 140 passengers on the bank of the Charles River, he discharged them on the sand dunes of Nantasket. The stranded passengers hired a boat to carry them to Watertown and subsequently the party removed to unoccupied land in what is now Dorchester, Mass.” (Captain J. Gallup)

John Gallop did not remain in Dorchester long. He removed to Boston and “was one of the earliest grantees of land at the northerly part of the town, where he had a wharf-right and house.” (James H. Stark) The locality was known as Gallop’s Point and was the southeast part of the peninsular. He had acquired a ship; was engaged in coastal trade and, on occasion, served as pilot for ships entering Boston harbor.

His wife and children had not accompanied him on his trip to the New World. Apparently Christobel hesitated to undertake a long and uncertain sea voyage to an undisclosed country, in spite of urgent encouragement by her husband. “John Gallop was so concerned that he contemplated returning to England. He had become an important man in the colony and this disturbed Governor Winthrop who wrote to the great Puritan leader, the Rev. John White in Dorchester:’

‘I have much difficultye to keep John Gallop here by reason of his wife will not come. I marvayle at the woman’s weaknesse. I pray pursuade her and further her coming by all means. If she will come, let her have the remainder of his wages; if not, let it be bestowed to bring over his children, if so he desires. It would be about £40 losse to him to come for her. Your assured in the Lord’s worke, J. Winthrop, Massachusetts, Jul 4 1632’” (Withrop Papers)

The Rev. Mr. White evidently persuaded Mrs. Gallop and successsfully furthered her coming. She and the children arrived on Sep 4 1633 on the Griffin, after an eight weeks’

crossing; her husband piloted the ship into Boston Harbor thru a new channel he had discovered, the channel running by Lovell’s Island, a quarter of a mile east of his Gallop‘s Island.

He was made a freeman in April 1634. He was admitted to First Church, Boston Jan 6 1634; his wife was admitted Jun 22 1634.

John Gallop was a pioneer in the vitally important coastal trade between Massachusetts, Rhode Island and Connecticut. “Within a year after he moved to Boston, there was great concern in the Providence Plantation when his shallop and its cargo of foodstuffs was overdue, and Roger Williams wrote thankfully to his friend Governor Winthrop’, ‘God be praised, Capt. Gallop hath arrived.’”

On Dec 6 1632, Gallop and his vessel were engaged by the Massachusetts Magistrates for the first naval task force sent out by any New England colony. The French had fortified a couple of outposts and from these footholds, they raided Penobscotot, carrying off 300 weight of beaver skins belonging to the Plymouth colony, and they also captured and robbed an English sea captain, Dixy Bull. To add to the troubles, Bull, having been stripped of his cargo, turned pirate and was preying upon Massachusetts fishing and shipping. Capt. Gallop’s ship, manned with 20 volunteers under command of his friend, John Mason, was dispatched to police these depredations. Head winds and a blizzard forced Capt. Gallop to take refuge in Cape Ann HHarbor; here he was storm-bound two weeks, returning to Boston on Jan 2. When Spring came, he sailed forth again, but he failed to find his quarry, for Bull had sailed south to Virginia. The General Court of Massachusetts voted £10 each to Gallop and Mason “to pay for any expenditures.”

In 1635, John Gallop was engaged to transport the Cogswell family from Maine. John Cogswell had embarked from Bristol, England, on May 23 1635; the passage was long and disastrous; those on board were washed ashore from the broken decks of their wrecked ship Angel Gabriel, at Pemaquid (now Bristol, Maine). John Cogswell and his family were spared their lives. Fortunately, they had salvaged a large tent which was pitched upon the beach and sheltered them until help arrived. At his first opportunity John Cogswell took passage for Boston, where he engaged Capt. Gallop, who commanded a small bark, to sail to Pemaquid and transport the Cogswell family to Ipswich, Mass. Bay Colony. (Hollbrook and Allied Families)

In the spring of 1636, John Gallop, bent on a spring trading cruise, cast off from his wharf in Boston Harbor in his sloop with his son William and a hired man as crew.

Having rounded Cape Cod he laid course by dead reckoning for Saybrook Point.

Off Block Island they sighted a small ship anchored in a broad cove close inshore. She appeared to be deserted; there was no watch on deck. Her rigging was loose and her gaff swung wildly to and fro as she rocked in the choppy sea. Gallop hove to and on approaching recognized a pinnace of John Oldham, a coastwise trader; on deck there was a score of Indians lying asleep. He hailed and a couple of Indians jumped into a heavily laden canoe lashed alongside and paddled rapidly for the shore. There was great confusion aboard the pinnace, but the natives succeeded in slipping the cable and standing off before the wind headed for Narragansett Bay.

Convinced that Oldham was in trouble, Gallop hauled up alongside and was greeted with a shower of spears and arrows and a volley from several muskets. His sons opened fire with two great duck guns mounted on swivels – no mean armament – and the savages took refuge below deck. The odds were too great to risk boarding so Gallop put up his helm and beat to windward, then, coming about, bore down on the pinnace before the wind. The 20-ton sloop rammed the smaller vessel with such force that she heeled over on her beam end and water poured down the hatchway. Panic-stricken, the Indians scrambled on deck; several leaped overboard and were drowned; the others hid in the hold. Gallop withdrew to repeat his ramming maneuver.

He had the sudden inspiration to make the blow more devastating by lashing his anchor to the bow, its sharp flukes pointing outward, thus improvising an iron-clad ram two centuries before naval architects adopted this idea. The pinnace was now virtually adrift, falling off to leeward, and when the sloop again crashed into her windward quarter the flukes of the anchor-ram penetrated the hull. The two ships were clamped fast together.

The Gallop boys double-loaded the duck guns, but their shots into the hold had little effect, and their father loosened his fasts and hauled up to windward a third time. Several more Indians jumped overboard, but one, obviously a sachem, stood u up on the deck making signs of surrender. Capt. John drew up alongside; took the prisoner aboard and bound him hand and foot. Another came on deck, but fearing to keep two such wily savages, however securely shackled, together in the tiny cabin, he was thrown overboard. Two of the redmen still lurked in the hold, but Gallop and his sons boarded the pinnace, and leaving one of the boys on guard with a pistol at the hatchway, they inspected the shambles.

In the cabin they found John Oldham’s head, the skull crushed, hacked from the body which lay in a corner, stripped naked, slashed with wounds, disgracefully mutilated. “God give you peace, Brother Oldham,” prayed Capt. John as they lowered the corpse into the ocean.

They collected whatever of the murderers’ plunder that seemed worth salvaging; stripped the pinnace of her sails and rigging; took her in tow and laid a course towards Fisher’s Island. But the wind was rising rapidly. It was soon evident that to save themselves the unwieldy tow must be cut loose. She drifted away towards Narragansett Bay and probably fetched up on the rocks off Point Judith.

In 1636 his name first appears in the town records; “It is ordered that John Gallop shall remove his payles at his yarde ende within 14 days, and to rainge them even with the corner of his house, for the preserving of the way upon the Sea Bancke.”

In Jun 1637, several Massachusetts ships arrived at Saybrook, Conn. with reinforcements to supplement land operations against an uprising of the Pequot Indians in the area. It was mutually agreed “that the Bay men should persue the fleeing Pequots in a joint land and water operation. Gallop may have been the skipper of one of the ships in the little flotilla that brought the Massachusetts troops. We know that his was one of the supply ships that accompanied the land expedition and he w was on hand in Fairfield harbor, for Bradford wrote in his History: ‘Those that were wounded were fetched off soon by John Gallop who came with his shalop in a happie hour to bring them vituals and carrie their wounded men to ye pinass where our cheefe surgeon was with Mr. Wilson, being about 8 leagues off.’ “

John Gallop shows on the 1640 Boston plan on the southeast side of Middle St., near Gallop’s Wharf, as shown on Bonner’s map of 1722 and Burgiss’ map of 1729. He is shown on the 1645 Boston plan at the same location, and in addition, the plan indicates Gallop’s Point northwest of the wharf. The Bonner map (1722) shows Gallop’s Wharf at the foot of Wood Lane and Gallop’s Alley between Middle and Fish Streets. The Burgiss map (1729) shows Gallop’s Wharf and island in Boston harbor, as does the DesBarres map of Boston, 1775. (Esther G. Snyder)

In his will, dated Oct 10 1649, his widow “is the sole executrix and to her is left all ‘goods and lands’ with three exceptions. To son, John, who might be expected to be the chief beneficiary, he left ‘the new shallop’ and to daughter, Joan, ‘m‘my haeffer.’ The two younger sons ‘shall imploy the bark,’ the first year all for their mother’s benefit and thereafter two-thirds for them and one-third for her. Upon her death, they will inherit everything ‘if they carry themselves as obedient children,’ otherwise ‘she shall have liberty to dispose of all . . . as she shall thinke good.’

The inventory of his estate, dated Dec 26 1649 lists “Owne house and ground lying in Boston, that is to say ye flattes for liberty of wharfage granted by ye towne; The Island called by ye name of Gallop’s Island, containing about 16 acres; Foure acres lyinge at Long Island; owne vessel’ or pinnis, called by name of ye Buck. Whole am’t of inventory £311 l0s. 8d.”

Children, registered in St. Mary’s Church, Bridport:

* Joan, b. ca. 1618.

* John bapt. Jan 25 1620.

* William, b. ca. 1622; returned to England with George Denison and d. there fighting for Cromwell.

* Samuel (twin), b. ca. 1628; bapt. Aug 16 1629.

* Nathaniel (twin), b. ca. 1628; bapt. Aug 16 1629.


Similarly, other sources give:
1. John b. abt 1615
2. Joan b. abt 1618
3. William b. abt 1622
4. Nathaniel & Samuel b. abt 16 Aug 1629 (this is a baptism date)
5. a daughter, Frances, who died at a young age



Flock

Posted by Flick Family at 8:24 PM

Labels: Gallop, Gallup, John Gallop

http://flickfamilytree.blogspot.com/2008/01/john-gallop-thirteen-generations-back.html
--------------------
of Boston, MA
--------------------
A memorial stone located at Whitehall Burying Ground #21, Mystic, CT. reads:

Captain John Gallup, 2nd.

"Born in Dorset, England, 1615. Arrived in Boston September 4, 1635. Removed from Boston to Taunton , 1640 to New London 1651. In 1654 to his residence in Whitehall, built upon a tract of land on the Mystic River, granted him recognition of the service rendered by himself and his father in the Pequot War. Slain December 19, 1675 in the Narragansett Swamp Fight. Buried near the scene of the Battle."

Source(s):
Gallup Genealogy, History of Stonington, CT.
2 DATE
2 PLAC


aka: John Gallop

John Gallup came to America from the parish of Mosterne in1630 aboard the ship Mary and John, arriving at Nastasket. He was the son of John Gallop, who married a Crabbe, and the grandson of Thomas and Agnes (Watkins)Gollop of North Bowood and Strode. The descendants still own and occupy the manors of Strode.
The John Gallup family became members of the Old South churchof Boston. He became a landholder in Boston and owned an island in Boston Bay that still bears his name. He piloted ships in Boston harbor and captured a boatload of Indians; it was called the first naval battle on the Atlantic coast. This battle gave the captain a national reputation. This incident was the beginning of the great Pequot war. [History of the Town of Stonington]http://www.westgallerychurches.com/Dorset/Bridport/Bridport.html 
Gallup, Jr., John (I15661)
 
12
Velkommen Siden er under udarbejdelse...

Dette undervisningssite bruger kvinden Astrid Blumensaadts livshistorie til at vise hvordan det 20. århundrede udfoldede sig både for hende, men også for Odense og Danmark. Astrid blev født i 1901, og døde i en alder af 102 år i 2003. I mellemkigstiden var hun leder af den fynske afdeling af De Danske Telefonisters fagforening, senere meldte hun sig ind i det dan-ske kommunistparti og under Besættelsen var hun medlem af modstandsbevægelsen. I 1943 blevhun anholdt og sendt i koncentrationslejr, hvor hun så vidt muligt tegnede hvad hun oplevede, forat vise forholdene i lejren. Under den kolde krig flyttede hun til DDR og gennem hele hendes liv malede hun og skrev digte. Astrid Blumensaadts livshistorie giver dermed et unikt indblik i historien om det 20. århundrede. 
Blumensaadt, Astrid (I2006)
 
13
Deltog 1908 i starten af Studenternes Juleindsamling (v. pastor Herman Koch); s. å. medl. af Studenterforeningen Heimdal; stiftede 1910 s. m. Axel Juel Studenterforeningens litterære Klub. Medl. af Grundtvigskirkekomitéen fra 1922, kasserer for samme 1925-43; forestod byggerier for Automobil og Cyclegrosserer foreningen: »Kæmpehallen«. A/S Tværhuset, A/S Beringgaarden, Å/S Broparken m. fl.; forretningsfører for del sociale boligselskab Brøndbyparken; medstifter af foreningen Dansk Skolescene 1924 og af Folkescenen 1925: s. m. Sv. Methling. direktør for »Komediehuset«. Kbh 1930; sekretær for Enkebørneplejefor-eningen 1936, formand 1944-69; sekretær for Kunstnerforeningen af 18 Nov. fra 1943; medl. af repræsentantskabet for Kbhs Brandforsikring; 1937-40 juridisk konsulent ved Kampsax' opførelse af Dagmarhus, Rådhuspl.; formand for Det kgl. kbhvnske Skydeselskab og danske Broderskab 1938-39 og 1964-65; medstifter af Børneringen 1940; medl. af hovedbestyrelsen for soldaterhjemsforeningen Dannevirke 1941. næstformand 1953, formand 1966; medstifter af Dansk Bibliofil Klub 1942; næstformand for komitéen for årets bedste bøger 1943, formand 1952-70; startede 1947 s. rar. Thomas P Hejle Ungdomshuset på Nørrevold; medl. af Samrådet forde frivillige Soldaterarbejder fra 1948; Member ol the committee of correspondcnts, The Shakespeare Association of America Inc. 1950; medl. af hovedbestyrelsen for Forening for Boghåndværk 1954-69 og af Nordisk Bogtrykkerråds komité: Nordisk Bogkunst 1954, formand for komitéen 1970; administrator for Peter og Emma Thomsens Legat 1950; redaktør af »Meddelelser fra Den Danske Frimurerorden« 1950-71; kasserer for Det kgl. danske geografiske Selskab 1951-72; medl. af forretningsudvalget for Selskabet for kirkelig Kunst 1951, formand 1956, kasserer 1954-72; medl. af Folk og Værn udvalget 1952; stifter af og kasserer for Alexander Newsky kirkekomitéen 1952-56 og Komitéen til indsamling af Orgclgravcn (Skålholtjubilæet) 1956; formand for komitéen af 18. april 1964 til opførelse af en dansk kirke i Flensborg Nord, Ansgar kirke; præsident for komitéen for Soldaterhjemmenes Dag 1966. Idrætsmærket i guld 1945.

Har skrevet det anonyme agitationsspil Gabestokken (Det ny Teater 1927) samt fl. småpjecer om Bibliofili. Udg. hundredårsudgaven af Søren Kierkegaard's Værker 1945-51. Lidt om frimureri (1968); Frimuriana ( 1970). Udenl. ordner: I.F.2.; Is.Sk.M.  
Müllertz, Mogens Erik Thoralf Camillus (I50601)
 
14 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I30563)
 
15 Samtlige personer i husstanden Frederiksborg, Holbo, Tibirke, Tisvilde Fisker Leie, et Huus, 60, FT 1834, A0855 -->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Gudman Corneliussen48 Gift Fisker Ellen Jørgensdatter41 Gift hansne Marie Gudmansdatter13 Ugift Deres Børn Peder Gudmansen11 Ugift Deres Børn Jens Gudmansen8 Ugift Deres Børn Karen Gudmansdatter5 Ugift Deres Børn Sidse Gudmansdatter1 Ugift Deres Børn Samtlige personer i husstanden Frederiksborg, Holbo, Tibirke, Tisvildeleie, et Huus, 47, FT-1840, C3226 -->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Gudmund Cornilliusen55 Gift Fisker Ellen Jørgensdatter47 Gift hans Kone Marie Gudmandsdatter19 Ugift Deres Børn Peder Gudmandsen16 Ugift Deres Børn Jens Gudmandsen14 Ugift Deres Børn Karen Gudmandsdatter11 Ugift Deres Børn Sidse Gudmandsdatter6 Ugift Deres BørnSamtlige personer i husstanden Frederiksborg, Holbo, Tibirke, Tisvildeleie, et Huus, 49, FT-1845, A0856
-->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Gudmand Cornilliussen61 gift FiskerTibirke sogn, Fborg amtEllen Jørgensdatter52 gift hans KoneTibirke sogn, Fborg amtPeder Gudmandsen21 ugift Fisker, deres BørnTibirke sogn, FborgmtJens Gudmandsen20 ugift Fisker, deres BørnTibirke sogn, Fborg amtSidse Gudmandsdatter11 - deres BørnTibirke sogn, Fborg amt----------------------------
Samtlige personer i husstanden Frederiksborg, Holbo, Tibirke, Tisvildeleie, et Huus, 59, FT-1850, A0866
-->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Gudmand Corneliusen66 gift Fisker, HuusfaderTibirke sogn, Fborg amtEllen Jørgensdatter55 gift hans KoneUggeløse sogn, Fborg amtMarie Gudmandsdatter29 ugift deres BørnTibirke sogn,borg amtPeder Gudmandsen27 ugift deres Børn, begge Sønnerne ere hjempermiterede af SøetatenTibirke sogn, Fborg amtJens Gudmandsen25 ugift deres Børn, begge Sønnerne ere hjempermiterede af SøetatenTibirke sogn, Fborg amtSidse Gudmandsdatter17 ugift deres BørnTibirke sogn, Fborg amt 
Corneliussen, Gudmand (I283)
 
16 Samtlige personer i husstanden Skanderborg, Gjern, Silkeborg Handelsplads, Silkeborg Handelsplads, Smedebakken, 210, FT-1860, C4409 -->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Mikkel Nielsen44 GiftFabriksarbejder, Husfaderysogn Ringkøbing AmtMaren Madsdatter36 GiftHans Kone Vildbjerg Sogn Ringkøbing AmtMadsine Caroline Mikkelsen15 UgiftDeres Datter Sunds Sogn Ringkøbing AmtAne Mikkelsen12 UgiftDeres Datter Sunds Sogn Ringkøbing AmtMathilde Mikkelsen9 UgiftDeres Des Datter Funder Sogn Viborg AmtNicoline Mikkelsen6 UgiftDeres Datter Silkeborg Samtlige personer i husstanden Skanderborg, Gjern, Silkeborg Handelsplads, Tværgade, Tværgade Mat 121 Baghuset, 109, FT-1880, C4407 -->Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:Mikkel Nielsen63 EnkemandSkræder Rye Sogn Skanderborg AmtMartine Cathrine Elisabet Qvitzau15 UgiftBesøgende Silkeborg Nielsen, Mikkel (I17511)
 
17 0lga Kirstine Moesgaard Kristensen har gået i skole i Rostved i 7 år, samt været på Rønde højskole. Hun har derefter tjent på landet, og i 3 år var hun på De gamles hjem i Rønde Efter giftermålet har hun været rengøringsassistent i Sandholmlejren. De sidste 13 år har hun arbejdet på fabrikken Bantex kontorartikler. Kristensen, Olga Kirstine Moesgaard (I36463)
 
18 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I43729)
 
19 "Dreier" Jensen, Niels (I63172)
 
20 "Drog til søs og er rimeligvis druknet". Risom, Lorentz Christian Peter (I11933)
 
21 "Stendal" Pedersen, Niels (I23959)
 
22 "Unge" Nielsen, Niels (I43750)
 
23  
 
Knighted at Newmarket, 15 Feb. 1624/25, Sheriff of Devon 1640, M.P. for Devon 1646 to his death 
Martyn, Nicholas (I6669)
 
24  
Fadder: Fisker Niels Pedersen, Fisker Jens Pedersen og Fisker Peder Hansen alle af Tisvildeleje.
Nogle år før hans farbror Jens Pedersens død flyttede han og konen Alfrida tilbage fra Hundested, hvor de havde boet, siden de blev gift i 1917. Peder boede Hovedgaden 98(I dette hus bor nu Anne Fabricius Bjerre), hvor han havde et røgeri og kaldtes derfor Peder Røg. Peder berettede en dag med lune, at en landliggerfrue havde ringet til Alfrida og spurgt, om Peder ville bringe to røgede sild, hvortil Alfrida havde svaret:"næh, det kan han desværre ikke - for han er i Hillerød med en makrel". Efter Peters død i 1965 flyttede Alfrida til sin søster Mary i Hundested. 
Pedersen, Peter Gudmand (I186)
 
25  
Just Henrik Krieger var ejer af "Isgaard", Tved sogn. 
Krieger, Just Henrik (I12171)
 
26  
Wolf Book 1929 p 44
Przemysl was in Galicia of the Russian Empire
missionary at the Israel mission 
Volf, Stefan Johannes (I8650)
 
27  
Wolf Book 1929 p 43
alternate first name is Catinca 
Colding, Cathrine Groot (I8658)
 
28  
Wolf Book 1929 p 44 
Volf, Elisabeth (I8653)
 
29  
Wolf Book 1929 p 44 
Koch, Petra (I8629)
 
30  
Wolf Book 1929 p 44 !Source 1994 Slaegten Wolf Stamtavle p 59 
Volf, Paul (I8655)
 
31  
Wolf Book 1929 p 44 !Source 1994 Slaegten Wolf Stamtavle p 60 died in an auto accident 
Volf, Marie (I8651)
 
32 ''viet i Præstegaarden'', hans forlovere: hans bror løjtnant Christian Wildenrath og Henric Weldingh, for hende: hendes far kaptajnløjtnant Kaas og løjtnant Lutzov von Wildenrath, Johan (I12240)
 
33 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I47301)
 
34 (Antog navnet Kornerup Borch if. kgl. bevilling af 14 juli 1838)
Auditør, senere overauditør i Itzehoe (ved lette dragon-livregiment) fra ca.
1820 til 1831; derefter amtsforvalter, først på Ærø (i kort tid) og i
grevskabet Rantzau, Holsten, (samt sognefogede i Barmstedt og Hørnerkirchen)
derpaa fra ca. 1846 indtil sin død i Haderslev østre Amt. Etatsraad. Ridder. 
Borch, Søren Kornerup (I7876)
 
35 (Asmussen) Rasmussen, Tycho (I68756)
 
36 (Bendtsen) Hansen, Niels (I16791)
 
37 (Catrina Peters) Hansen, Karen (I68753)
 
38 (Dansk Biografisk Haandleksikon 1920.)Blev Forstkandidat 1814, Assistent hov Overførster Brüel paa Egelund, fra 1815 til sin Død Skovrider ved de kgl. Skovanlæg paa Alheden med Bolig i Stendalgaard. Foruden det nuværende Viborg Statsskovdistrikikt bestyrede han en Tid Feldborg Plantage og Hald Skove, som den Gang ejedes af Staten, blev Tiendekommisær 1817, fik Landmaalerbestalling 1820, blev Formand i Tiendekommissionen for Viborg Amts sydøstlige Del 1854, Sandflugtskommisær, Medlem af den Kommision, der takserede de Godser, som omkring 1820 ovegik i Statsbesiddelse. Oversatte C. P. Laurops "Om opelsning af Birketræer o. s. v." i 1821; skrev selv:"Kortfattet Vejledning til at opelske Træer paa Jyllands Heder". Efter G. W. Brüels Død 1829 var Bang vort Lands kyndigste og mest ansete Hedeskovsdyrker. Bang, Jens (I6355)
 
39 (Dansk Biografisk Haandleksikon 1920.)Blev Forstkandidat 1842, deltog i Planlægningen for Svenstrup Skove 1847-49, var derefter Assistent hos Faderen og H. C. Riegels. Han deltog som Herregaardsskytte i Krigen 1848 og blev 1852 Plantør (fra 1862 Skovrider) for Randbøl Statsskovdistrikt; ligeledes førte han paa Statens Vegne Tilsyn med de Private Skove i Vejle og Ribe Amter og havede fra 1863 til sin Død Overtilsyn med Varde Kommunes Plantager. 1876 blev han Skovrider for Tisvilde-Frederiksværk Distrikt og Sandflugtskommisær i Frederiksborg Amt. Han var Medstifter af Selskabet for de jyske Heders Beplantning (1866) og af Frederiksborg Amts Plantningsselskab (1892). Anset Hedeskovsdyrker, der navnlig har haft Betydning som Forkæmper for Dybbehandling af Hedejorden forud for dens Tilplantning og , sammen med S. Jenssen-Tusch, som Vejleder for E. Dalgas i Hedekultur. Som Skovrider for Tisvilde-Frederiksværk Distrikt frembragte han Asserbo Plantage. 1870 foretog han sammen med Jenssen-Tus
ch paa Statens Bekostning en Rejse til Hannover for at studere Hedekultur; en Rejseberetning er trykt i "Tidsskrift for Landøkonomi" 1870. 
Bang, Frederik Christian Andreas (Fritz) (I8012)
 
40 (Dansk Biografisk Haandleksikon 1920.)Blev Student 1813, Cand. juris 1816, Doktor 1820, Overretsassessor 1826,, var 1830-45 Professor i Romeret, 1836-45 Universitets Kvæstor og Medlem af Nationalbankens Direktion, endelig fra 1845 Deputeret i Rentekamret. Han var en dygtig Jurist, udgav en fortjenstfuld Lærerbog i Romerret (1833-35) og sammen med J. E. Larsen den første systematiske Fremstilling af dansk Procesmaade, ligesom han var autoritet i Landboret. Han var imidlertidig mere Praktiker end Teoretiker, hans Arbejdsevne som administrativ Embedsmand var forbløffende, og han paatog sig i Tidens Løb en lang Række forskelligartede offentlige Hverv, samtidig med at han privat administrerede Godser og Formuer for andre. I Polititik kom han ind, da han 1834 valgtes til Roskilde Stænder; han var Medlem 1834-40 og 1841-46 og blev derefter kgl. Kommissarius. Oprindelig liberal stod han skeptisk overfor Fyrrernes Frihedsmænd, han yndede de praktiske Reformer og den lempelige Forhandling. Hans mange Interesser og Forbindelser gjorde ham skabt til Mægler, hans mindre faster Karakter hindrede at han udrettede noget virkelig fremragende. Sammen med Ørsted og C. Moltke fik han overdraget Udarbejdelsen af et Forfatningsudkast efter Januar 1848, deltog i Martsbevægelsen paa liberal Side, holdt sig siden noget tilbage under Martsministeriet, men var Nov. 1848-Sept. 1849 Indenrigsminister i Novemberministeriet uden dog at føre sine vidtrækkende landbopolitiske Planer til Ende. Siden var han Finansminister en kort Tid i 1851, Kulturminister 1851-52, Indenrigsminister 1852-53. Efter Ørsteds Fald 1854 valgtes han til Enhedsmærke for det Scheele-Hall-Andræ'ske Koalitionskabinet, men hans Optræden som Konseilspræsident var ikke glansfuld, og 1856 traadte han tilbage. 1849-51 havede han været Domænedirektør, 1856-61 var han Justitiarius i Højesteret. En jævn, redelig, ikke vidtskuende Embedsmand, ingen Statsmand, men en sjælden rutineret Arbejdskraft. Bang, Peter Georg (I8307)
 
41 (Dansk Biografisk Haandleksikon 1920.)Blev Student 1880, medicinsk Kandidat 1888, 1889 Distriktslæge i Sjørup. Hele hans Virksomhed blev knyttet til Midt- og Nørrejylland, med hvis beboer og Natur han følte sig stærkt beslægtet, og til hvis Kenndskab han har udemærkede Bidrag baade som Læge og Naturforsker. Dels har han beskæftiget sig med hygiejniske Spørgsmål: Boliger, Skolebørns fysikalske Forhold og har offentliggjort et større medicinsk-topgrafisk Arbejde fra Midtjyllands Hedeegne ("Maanedskrift for Sundhedspleje" 1906"), dels har han leveret smukke og moderne Bidrag til Kundskaben om Natteblindhedens Arvelighed ("Vidsk. Selskabs Forhdk." 1909) og Farvesansens Fysiologi; endelig har han i det i Samarbejde med flere andrre udgivne, større Værk "Studier over Ringkøbing Fjord" (1900) givet en indgaaende Skildring af denne Egns Topografi og Historie samt af dens Fugleliv. 1910 blev han Stiftsfysikus for Aalborg-Hjørring Amter og 1915 Amts- og Kredslæge for Aalborg, tog sin afsked 191
8. 
Rambusch, Sigurd Harald Alfred (I7533)
 
42 (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
 
Just Michael Hansen (25. august 1812 i Næstved – 13. juni 1891 i Slagelse) var en dansk portrætmaler og fotograf, bror til C.C. Hansen.
Han var søn af konditor Niels Hansen og Birgitte Kirstine Hansen og gik på Kunstakademiet i årene 1828-36. Dernæst nedsatte han sig dette år i Slagelse som portrætmaler, og omkring september 1848 begyndte Just Hansen, som mange andre portrætmalere, at daguerreotypere. Han var således et års tid tidligere fremme med dette medium foran sin bror, der også var daguerrotypist. Som maler helligede han sig stort set portrætkunsten.
I 1852 averterede han imidlertid sit fotografiske udstyr til salg og ser ud til at have holdt en pause indtil maj 1858, hvor han fik fotografisk atelier i "Den nye Forenings Have" i Bredegade i Slagelse. Et par år senere, 1861, flyttede optagelserne til et nyt glasatelier i farver Schrøders gård på Nytorv og siden (1864) til jernstøber Nielsens gård på Nygade. Den 1. februar 1866 overdrog han atelieret til fotograf Sander Nielsen.
Just var samtidig tegnelærer ved Slagelse lærde Skole 1837-52, ved Slagelse Realskole fra 1852 samt ved Slagelse Borgerskole. Efter 50 års virke som lærer tog Hansen i 1887 sin afsked og fik titel af kammerråd.
Han er begravet i Slagelse. 
Hansen, Just Michael (I12414)
 
43 (Gjensidigt Testament i Jydske Registre Nr. 20, dateret 23de August 1697). Familie F18591
 
44 (Glostrup) Jensen, Jens (I65484)
 
45 (Helgesen) Hellesen, Boe (I19302)
 
46 (i Aabenraa 15 fra 1860 til 1905) Lund, Hans Jacob (I9105)
 
47 (Jensen?) Andersen, Niels (I62824)
 
48 (Jeppesdatter) Ibsdatter, Bodil (I65815)
 
49 (Jeppesen) Ibsen, Christian (I65602)
 
50 (K8014-56) Familie F16294
 

      1 2 3 4 5 ... 103» Næste»