Først 'bestemt til Studeringer og blev den 14de Februar 1793 privat iuscriberet ved Universitetet, men fulgte snart sin lyst til Krigsstanden, indtraadte i Husarregimentet paa avantage og befandt sig som Officeer i Kjobenhavn under Beleiringen 1807, ved hvilken Leilighed han deeltog i de militaire Operptione. Senere tjente han ved Prinds Christian Frederiks, og ved Dronningens Livregiment som Kapitain, men tog sin Afsked og begav sig 1809 til Rusland, hvor han under 20de December s. A. ansattes som Stabsritmester ved det Sumiske Husarregiment. Han befandt sig ved den mod Tyrkerne staaende Armee, da Napoleon 1812 trængte ind i Ruslaud og Freden til Bucharest sluttedes. Den 15de Juli s. A, befandt han sig i Fægtningen ved Vitebsk og var den følgende Dag med at dække Russernes Retirade fra Vitebsk til Ponisovo, den 18de var han i Fægtning ved Landsbyen Orlovo og den 26de i en Skjærmydsel ved Rudna ; den 6te August hørte han til Bedækningen af det Artilleri, som foran Smolensk agerede mod Fjenden; den følgende Dag deeltog han i Fægtningen ved Laurovo og den 9de, da den russiske Armee gik over Dnieper, var han med at dække Overgangen; den 15de befandt han sig i en Skjærmydsel ved Landsbyen Semlevo, den 17de i en Fægtning ved Staden Viasma og dækkede den 24de Arriergardens Tilbagetog til Borodino. Her deeltog han den 26de i det blodige Hovedslag, der havde til Følge at den russiske Armee drog sig tilbage, hvilket Tilbagetog han var med at dække indtil Moshaisk. Nu fulgte flere hidsige Fægtninger i hvilke han deeltog, nemlig: den 29de ved Kulmovo, den 1ste September ved Voronovo, den 21de ved Czernischev, den 27de ved Tarutino, hvor de Franske bleve slagne, den 14de October ved Borousk, og endelig kjæmpede han i det store Slag ved Krasnoe den 3die, 4de og 5te November, hvorfor han hædredes med Vladimirordenens 4de Klasse med Sløife og med 2 Tjenesteaars Eftergivelse til Erhvervelsen af St. Georgsordenen. Den 30te Januar 1813 blev han Eskadronclief og deeltog med megen Tapperhed i dette Aars Felttog, hvis Skueplads for en stor Deel var Sachsen; saaledes deeltog han den 10de August ved Gottlieben i at tilintetgjøre et betydelidt Cavalleriedetaschement. Den Ilte, 12te og 13defægtede han ved Dresden, den 15de ved Retiraden fra Dresden, den 16de ved Falkenheim, den 17de ved Zinnwalde, den 25de ved Flækken Gottlieben. Han deeltog i Angrebet ved Dohna den 27de August, kastede Fjenden den 2den September ved Oberswalde og forfulgte ham til Giesgibel. Den 3die fægtede han ved Retiraden til NoUendorf, var den 14de i den store Cavallerifægtning ved Peterswalde, den 24de ved Remrao og den 27de ved Borne, hvorfor han belønnedes med St. Annaordenens 4de Klasse. I Felttoget 1814 henhørte han til det Korps, der under Generalmajor Seslavin ageredei Frankrig, og fægtede den Sdie Februar ved Pontviers, den 5te ved Bellegarde, den 6te ved Orleans, den 1 1 te ved Bar-sur-Seine, den 14de ved Laferte, den 16de ved Villiersmarteaux, ved Arcy, og den 13de Marts ved Fortempenoise, ved hvilken Leilighed han erholdt St. Annaordenens 2den Klasse. Den 14de stred han med den retirerende Fjende ved Vilueaux og den 15de ved Privans *)
*) Alle de anferte Facta ere copierede efter hans russiske Attester. [1, 2] |
I Aaret 1815 drog hans Regiment tilbage til Polen, og en af Krigens Strabadser svækket Helbredstilstand bevægede ham til at gjensee sit Fødeland, hædret med den russiske Ærcssabel og de omtalte Ordener. I Slutningen af Aaret tog han sin Afsked i det Haab paany at indtræde i dansk Tjeneste, hvilket han dog ikke opnaaede. Længe soliciterede han og opholdtes ved Løfter, da han naturligviis ikke vilde nøjes med mindre Charge end den han i russisk Tjeneste havde beklædt. Man forekastede ham, at han aldrig havde taget Officeersexamen, hvilket nu var en ufravigelig Fordring i den danske Arrace. Ved en Leilighed skal han i Kongens Forgemak have svaret den dengang almægtige General Bütlow: at han (Baden) vel ikke havde taget nogen theoretisk Officeerexamen, men havde taget den practisk paa Valpladserne som Faa af hans Landsmænd. Dette Svar skal have tilintetgjort alt Haab, og senere levede han af en ham af Kong Frederik den Sjette tilstaaet lille Pension, der ved Thronskiftet formindskedes. [2] |