J. lærte først Mølleriet, kom paa Skaarup Seminarium 1870, tog Skolelærereksamen 1873 i Odense, var Lærer paa Vester Skerninge Højskole 1873—74, Vikar ved Bogense Real og Borgerskole 1874 —75, Huslærer hos den grundtvigske, venstresindede Pastor P. Rønne i Sønderup ved Slagelse 1875—79. Tidlig er J. blevet grebet af den grundtvigske Bevægelse, og sin politiske Vækkelse daterer han selv fra et Møde i Odense St. Hansdag 1872, hvor der taltes af J. A. Hansen og C. Berg, hvilken sidste gjorde et meget stærkt Indtryk paa ham. 1874 begyndte han at skrive Bladartikler, 1876 blev han, jævnsides med sin Huslærervirksomhed, Medarbej der ved Venstres Slagelseorgan, »Sorø Amtstidende«, drog 1879 til Sorø som Medarbejder ved »Folketidende«, men virkede fra Nytaar 1881 i Slagelse som Redaktionssekretær ved »Sorø Amtstidende«, hvor han efterhaanden, paa Grund af Chefen J. H. G. Taubers (s. d.) Rigsdagsvirksomhed, blev den egentlige Leder, 18g0 ogsaa formelt Medredaktør, April 1891 ansvarhavende Redaktør. Næppe nogen anden dansk Journalist har haft længere Virketid, og ingen har saa længe kunnet sætte Præg paa samme Avis. J. har haft forskellige Tillidshverv, men aldrig været Byraadsmedlem eller Rigsdagsmand. Sin Anseelse og politiske Indflydelse har han kunnet bygge helt paa sin Bladvirksomhed. Uden at have tilstræbt bredere personlig Popularitet har J. altid haft et meget fast Tag i sin Læsekreds, særlig Landbefolkningen, hvor han under Samarbejde med førende Mænd af grundtvigsk Paavirkning (deriblandt flere indvandrede Fynboer) ikke mistede Følingen med den aandeligt mere upaavirkede Bondemand. Modsat Tauber sluttede J. sig fra 1890 til Bojsens forhandlende Venstre, og han skaffede Forliget af 1894 Tilslutning fra den overvejende Del af Vestsjælland. Ogsaa go0”ernes Agrarbevægelse havde i J. en meget værdifuld Støtte. Ved Systemskiftet Igo1I vakte han megen Opsigt ved at kræve Reformer frem for Valgretsudvidelser. Ved Dannelsen af det andet Venstreministerium 1905 hyldede han J. C. Christensen som en »Stormand« og pegede paa Forsvarssagen og en frihandelsvenlig Løsning af Toldspørgsmaalet som de pres serende Opgaver. Den demokratiske og liberale Aand fra 80”erne har hos J. været forbundet med en kraftig national, forsvarsvenlig Stemning. Han hørte en Klang af »gamle Skræp«, da Neergaard 1909 forelagde sit Militærforslag, og gav ham begejstret Tilslut ning. Over for Klaus Berntsens Grundlovsforslag 1912 antydede han straks, at en Alderscensus vilde være den mest passende Ord ning ved Landstinget. Under Verdenskrigen blev han trods sit Partis almindelige Stilling en Støtte for den radikale Regering, hvis forsigtige Holdning udadtil han billigede, og hvis Reguleringspolitik indadtil han af sociale Grunde ikke fandt det forsvarligt at gaa afgørende imod. Over for kirke og skolepolitiske Spørgsmaal har han til det sidste hævdet udpræget grundtvigske Synspunkter. J. har under sin lange redaktionelle Virksomhed lagt Vægt ikke blot paa det politiske, men frem for mange samtidige Kaldsfæller i høj Grad ogsaa paa det oplysende; det lykkedes ham at skabe et alsidigt folkeligt Blad med grundtvigsk betonet Særpræg og af utvivlsom kulturel Værdi for Læsekredsen. Hans egne Bidrag har været præget af frisk Sprogbehandling og af en selvstændig Vur dering over for mange Kundskabs og Livsomraader. Til det bedste fra hans Pen i senere Aar hører Skildringer, han ud fra Selvoplevelse med historisk Sans har givet af Personer og Forhold fra sin egen Tid; nogle Artikler af denne Art er samlet i Bogen »Politiske Personer og Begivenheder« (1917). Gennem sin hele Ind sats blev J. en førende og toneangivende Skikkelse i dansk Venstre presse. [1] |