| Han viste tidlig Begavelse og blev allerede 1761, altsaa endnu ikke 15 Aar gammel, dimitteret til Universitetet fra Herlufsholms Skole. I Kjøbenhavn kom han i Huset hos sin ældste Broder, daværende Kammeradvokat, senere Generalprokurør O. L. B., der ogsaa snart fuldkommen maatte være ham i Faders Sted, da denne pludselig døde uden at efterlade sig Formue. Det var efter Broderens Tilskyndelse, men oprindelig imod egen Tilbøjelighed, at han bestemte sig for det medicinske Studium. I sit 21. Aar underkastede han sig den medicinske Examen, og 1770 blev han ved det Finckeske Rejsestipendium i Forbindelse med privat Understøttelse af Broderen i Stand til at foretage en toaarig Udenlandsrejse, med Studieopholdnavnlig i Berlin, Strasburg og Paris. Han studerede her meget flittig, men var i øvrigt i en sygelig Gjæringsperiode, levede stille og afsluttet uden at træde i Forbindelse med Udlandets forskjellige berømte Læger og kom tilbage «mager og fortørret baade paa Sjæl og Legeme», som han selv siger. En heftig Forraadnelsesfeber, som han kort efter sin Hjemkomst blev angreben af, medtog hans Kræfter end yderligere, men da han til sidst begyndte at komme sig, var ogsaa hans melankolske Sygelighed forsvunden, og i en lang Aarrække udfoldede han nu en stor og betydningsfuld Virksomhed. Endnu før Febersygdommen havde han forsvaret sin i Udlandet udarbejdede Doktordisputats og derved erhvervet sig en væsentlig videnskabelig Kvalifikation. 1774 ansattes han som Reservemedikus ved Frederiks Hospital hos den gamle Overmedikus J. C. Fabricius, der trængte til Hjælp i sin Hospitalsgjerning, og ved dennes Død i det paafølgende Aar blev han, nærmest paa Anbefaling af Rottbøll, som da var Medlem af Hospitalsdirektionen, selv den medicinske Afdelings Overlæge. I denne vigtige Stilling, som B. beklædte i fulde 25 Aar, indlagde han sig store Fortjenester af den praktiske Lægevidenskab og, da han fra 1782 tillige var Professor i Medicin ved Universitetet, tillige og ganske særlig af det hele medicinske Universitetsstudium. Han indførte klinisk Undervisning, og ved sin Nøjagtighed, sin udelte Fordybelse i Sygeundersøgelsen, sin utrættelige Pligtopfyldelse opdrog han sine Elever til dygtige Læger, ligesom han ved de samme personlige Egenskaber erhvervede sig en overordentlig Tillid hos Publikum og en meget udstrakt Praktik. I litterær-videnskabelig Henseende maa fremhæves to omtrent samtidig (1789) publicerede vigtige Værker: «Selecta diarii nosocomii regii Fridericiani Hauniensis» (I—II) og «Praxis medica systematice exposita, selectis diarii nosocomii Frid. illustrata». Det førstnævnte Værk indeholder en stor Samling af meget omhyggelig observerede Sygdomstilfælde og af igundersøgelser, og det sidstnævnte giver en systematisk Lærebog i den medicinske Pathologi og Therapi. Systemets Grundprincip er vel laant fra en berømt Nosologi af Sauvages i Montpellier, men i den specielle Udførelse viser B. megen selvstændig Dygtighed og lægger for en stor Del sine egne rige Erfaringer til Grund, saaledes som det ogsaa fremgaar af Titelen. Begge Skrifter bleve hurtig oversatte paa Tysk og vandt en udstrakt Benyttelse og Anerkjendelse. B.s Navn kom til at høre til de fremragende i den evropæiske Lægevidenskab og til dem, der med største Eftertryk førte objektiv, uhildet Iagttagelse og Erfaring paa deres Fane. I 1800 fratraadte han samtidig med at blive udnævnt til ordinær Professor (hvormed der først var forbunden Gage) sin Hospitalspost, og hans Hovedinteresse koncentrerede sig i den følgende Tid mere og mere om theologiske Spørgsmaal, hvoraf han i øvrigt allerede tidligere havde været ikke lidet optagen, saaledes som det bl. a. ses af et Universitetsprogram for 1782 om «Fornuftens Begreb om Gud og Christi Læres Overensstemmelse hermed». Han var en Stridsmand for stræng Orthodoxi og Pietisme og altsaa en Modstander af den da herskende rationalistiske Tidsaand og har i sine senere Aar publiceret flere Skrifter om- dette Æmne, ligesom han ogsaa paa sine gamle Dage optraadte som religiøs latinsk Digter og oversatte Bibelsprog i latinske Hexametre. 1811 blev han udnævnt til Etatsraad. I sine sidste Aar var han lidende af Gigt og Asthma og døde 26. Dec. 1820 efter 14 Ugers Sygeleje. Han var 3 Gange gift, 1. (1777) med Frederikke Christiane Nicoline Mynster, f. Ring, Datter af Inspektør ved Frederiks Hospital Hieronymus R. og Enke efter Kammerraad Chr. Gutzon Peter M., der fik Inspektørposten efter sin Svigerfader. Ved dette Ægteskab blev han Stiffader til O. H. Mynster, der blev hans Efterfølger som medicinsk Overlæge, og til Biskop J. P. Mynster. Nogle faa Maaneder efter denne Hustrus Død (1779) indgik han nyt Ægteskab igjen med en Enke: Ingeborg Mohrum, f. Madsen, Enke efter Skibsfører Niels M. Da hun ligeledes døde hurtig (1781), ægtede han kort efter (1782) sin 3. Hustru, Louise Hansen, en paarig Datter af Sognepræst ved Helliggejstes Kirke Mourits H., og hun overlevede ham i 25 Aar (f 1845). Af de 8 Børn i dette Ægteskab var den ældste Søn den ndfr. nævnte Oluf Lundt B., der blev opkaldt efter Farbroderen, og som endnu i Faderens levende Live blev hans Universitetskollega. [1] |
| + | 1. Peder Schwane Bang, f. 21 okt. 1744, Holbæk, Egebjerggaard  d. 17 maj 1792 (Alder 47 år)
▻  Ida Johanne Rogert, g. 1769 | | + | 2. Cathrine Marie Bang, f. 1 jul. 1748, Egebjerggård, Ulkerup, Egebjerg, Holbæk. DK d. 17 sep. 1822, Praestoe (Alder 74 år)
▻ Johan Ottosen Grundtvig | | | 3. Joachim Emilius Bang, f. 1750 d. 9 feb. 1827, Helsingoer (Alder 77 år) | | + | 4. Susanne Kirstine Bang, f. 24 jan. 1751, Holbæk, Ods, Højby d. 10 maj 1788, Danmark (Alder 37 år)
▻ Heinrich Bagger Steffens |
|
Blumensaadt & Ingemand - Vores Slægt & Lidt til
Danish
Beskæftigelse/Stilling (2)
Kilder (Log in)